Please follow and share

 

Vi har fået købt ski til Walter, så vi er klar til årets første tur i bjergene. Vi skulle have været afsted i søndags men vejret var desværre ikke til det. Så jeg gik i køkkenet og det kom der denne ret ud af. Den er super god her om vinteren, vi lavede en stor portion så vi har til fryseren. Retten er inspireret af en indisk Dahl.

Vegetar simreret med inspiration fra østen

Du skal bruge:

  • 2 løg
  • 0,5 hvidkål
  • 2 søde kartofler
  • 1 zucchini
  • 4 cm ingefær
  • 3 gurkemejerødder
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 dåse tomatpure
  • 1,5 l bouillon
  • 200 g røde linser
  • Krydderi
    • 1 tsk. kardemomme
    • 1 tsk. gurkemeje
    • 0,5 tsk. cayennepeber
    • 1,5 tsk. karry
    • 1 spsk. nigellafrø

 

Snittede grøntsager til vegetar simreret

Sådan gør du:
Løget snittes og de søde kartofler skæres i tern på 1×1 cm. Gurkemeje, ingefær og hvidkål snittes fint og zucchinien rives. Krydderierne svitses sammen med løget, herefter tilsættes de røde linser, de søde kartofler, ingefær, gurkemeje, tomatsov og bouillon. Lad det simre i 20 min hvorefter zucchini, hvidkål og kokosmælken tilsættes. Lad det simre i yderligere 10-15 min, smages til med salt og peber.

Vegetar simreret med inspiration fra østen

Du kan spise retten som den er, men du kan også lave naanbrød eller andet brød til. Du kan også nemt skifte eller tilføje flere grøntsager og krydderier, så de passer til din smag.

Tak fordi du læste med.

Gry Persson

Please follow and share