Kostvejleder GRy Persson

Jeg er specialiseret i vægt problematikker og livsstilsændringer. Bl.a. med udgangspunkt i dine mentale barrierer, samt ved at undgå madstress og restriktiv spisning

"Til at starte med aftalte jeg med Gry at jeg havde været på min sidste slankekur. I stedet talte vi meget om mine vaner, hun hjalp mig med at ændre de dårlige og fokusere på de gode. Jeg vil sige at det endelig er lykkedes mig at ændre livsstil." – Birgitte

GRY PERSSON

Kostvejleder; Professions Bachelor I Ernæring & Sundhed & Cand. Pæd. Ant.

Det du spiser, og hvordan du spiser, er blandt andet et resultat af den kultur du befinder dig i og de vaner du har tillagt dig gennem livet. Nogle spiser fordi det forventes af dem, andre spiser med deres følelser osv.

Jeg har en kandidatgrad i pædagogisk antropologi og en professionsbachelor  i sundhed og ernæring. Med denne kombination har jeg derfor stor indsigt i det ernæringsfaglige samt de vaner og normer som danner grundlag for den måde og hvad du spiser.

 

Min mission er at hjælpe dig

Jeg er meget passioneret omkring ernæring, fordi jeg ved, og har mærket på egen krop, hvor stor indflydelse, kost har på vores mentale og fysiske velvære. I hårde perioder med stress, depression, børn og arbejde, har jeg især mærket hvordan kosten har hjulpet mig.

Derfor er det blevet er min mission at gøre en sund livsstil til allemandseje. Fordi jeg ønsker at alle skal kunne mærke den effekt, den rigtige kost kan gøre.

Jeg ved dog samtidig hvor svært det kan være at ændre allerede godt indgroede vaner, lige meget hvor meget man ønsker det. Eller man har taget beslutningen om at fra i morgen af spiser man kun sundt, men på en eller anden måde får vores hjerne os til at overbevist om det modsatte. Derfor arbejder jeg heller ikke med kostplaner, kalorietælling eller løftede pegefingre. Men derimod, med ændre en ting af gangen, støtte og motivation. Især når det bliver svært, dagligdagen melder sig og motivationen bliver mindre. Jeg hjælper dig med at se og genkende hvad dine vaner udspringer af. Psykisk eller kulturelt. Jeg hjælper dig med at se de kulturelle normer, der er i spil i din familie, når du er sammen med dine venner. Dem du har taget videre i dit eget liv og til din egen familie. Jeg hjælper dig med at genkende de følelser der er på spil når du spiser. For kun ved at genkende dine egne følelser, mønstre og vaner, kan du ændre dem.

 

Mange Hilsner

Gry Persson