Please follow and share

Kostvejleder Gry Persson

Til at starte med skal det lige nævnes at jeg også er uddannet professionsbachelor i sundhed og ernæring, så jeg ved altså også noget om kost. Når det er sagt vil jeg gerne starte med at fortælle lidt om hvorfor jeg valgte at læse videre.
Jeg vidste allerede inden jeg havde afsluttet min bachelor, at jeg gerne ville supplere den med en kandidatgrad. Jeg var dog ikke klar over hvilken endnu, indtil jeg læste om pædagogisk antropologi. Grunden til at jeg valgte den var min interesse for hvordan og hvorfor folk interagerer med hinanden i forskellige situationer. Jeg ser det som en væsentlig del af hvordan vi opfatter os selv. F.eks. da skønhedsidealet i mange år var ultra slanke kvinder, og vi alle gik rundt og følte os tykke.

Hvor kommer uhensigtsmæssige vaner fra?

Under mit speciale interviewede jeg en hel del kvinder med høje stillinger i det private og i det offentlige. Jeg var interesseret i at finde ud af hvordan de oplevede deres rolle som både mor og “karrierekvinde”. At de var karrierekvinder, er ikke vigtigt for mig i dag, men at de har en travl hverdag, familie, drømme og oplever forventninger fra omverdenen. Det er hvad jeg i dag finder interessant. Om du er mand eller kvinde er jeg sikker på at du kan nikke genkendende til det.
Det er nemt at udvikle uhensigtsmæssige vaner, når man skal navigere rundt i en travl hverdag med diverse udfordringer, det kaldes sommetider overlevelse. Jeg er her ikke for at slå nogen oven i hovedet, tværtimod, jeg har selv været det igennem. Og kommer helt sikkert til at opleve det igen og igen.

Tilskuer til eget liv

I arbejdet med mine klienter, forsøger vi sammen at finde ud af hvordan de her vaner er opstået, for på den måde at kunne ændre dem igen.
Jeg laver blandt andet en øvelse, hvor jeg beder min klient forstille sig selv i den givne situation, beskrive den og forklare hvad der sker. Derefter forestiller hun sig selv i samme situation hvor hun handler anderledes. På den måde får man visualiseret sig selv ændre en vaner og dermed oplever jeg at det også vil gøre det nemmere i “det virkelige liv”.

Sundheds regimer

I dag findes der så mange forskellige slankekurer, diæter og måder at spise på. Den ene dag kan noget være sundt og den næste dag, kan det være som at spise gift. For mig handler det om at finde sin egen balance, hvad der virker for mig, virker ikke nødvendigvis for dig. Men jeg har gjort det til mit job, at jeg hjælpe dig med at finde lige netop den vej der passer til dig og din familie.

Husk at leve sundt skal ikke være hårdt arbejde, det skal være sjovt og lige til.

Gry Persson

Ps. Jeg holder gratis indledende samtaler, du kan booke tid her.

 

Please follow and share